Du skal logge ind for at skrive en note

Lyd og lyrik

I dette afsnit skal vi beskæftige os med et felt, der rækker ind over to kunstarter, der ofte holdes adskilt - nemlig musikken og lyrikken. Præcis som en film blander levende billede, dialog, musik osv., kan også musik og lyrik præsenteres i en sammenhængende enhed. Når vi beskæftiger os med dette felt, vil det altså være hensigtsmæssigt både at trække på faglighed fra danskfaget og fra musikfaget.

Vi møder sammenstillingen af musik og lyrik mange steder. Noget tyder på, at det for mange i de seneste år føles mere og mere naturligt at arbejde med denne sammenstilling som en samlet enhed og ikke som to dele, der sættes sammen. Dette svarer til den syntetiserede oplevelse, som vi kender fra oplevelsen af billede og lyd på film.

Du skal logge ind for at skrive en note

En ny type digter

Parallelt med den medieteknologiske udvikling har man omtrent siden midten af 1990’erne kunnet spore en voksende orientering mod lyden blandt digtere i den vestlige verden: poetry slam, spoken word, performancepoesi, det traditionelle oplæsningsarrangement, lydbogen, digt-cd’en og måske især musik & poesi-genren er fænomener, hvis stadigt tiltagende udbredelse peger i denne retning. Med den østrigsk-amerikanske litterat Marjorie Perloff bevæger: “lyrikken [...] sig fra at være On the Page til at være Off the Page”, mens Dan Ringgaard taler om “en kompleks nyorientering der har lyden som centrum”.

Også i Danmark er fremkomsten af en ny måde at være digter på markant. Morten Søndergaard har i et interview med Carsten René Nielsen i Ildfisken formuleret det således: “Jeg tror, at der er sket noget med digterrollen [...] det gør ikke noget, at man laver alt muligt andet”. Netop involveringen i sådanne digteriske “udenomsaktiviteter” er ifølge Lars Bukdahl noget af det, der kendetegner 90’er-digterne som “generation”.

Og disse udenomsaktiviteter indebærer i høj grad – både for Søndergaard og hans generation af 90‘er-digtere, men også for flere yngre danske digtere – en beskæftigelse med lyden. Søndergaard har selv været del af en lang række projekter med musikere (herunder undertegnede) og har desuden beskæftiget sig med lydkunst sideløbende med sit forfatterskab. Marius Nørup-Nielsen rapper og synger ved siden af sin digtning, som omvendt også bærer præg af raplingo og -rytmik. Lone Hørslev optræder sammen med musikeren Mads Mouritz [Mouritz/Hørslev projektet] og er medlem af orkesteret Er de Sjældne. Nikolaj Zeuthen er forsanger og tekstforfatter i Skammens Vogn, Theis Ørntoft forsanger i Twins Twins, og senest er digteren Niels Lyngsø blevet til rapperen Stemmejernet – for blot at nævne nogle få, aktuelle eksempler.

Du skal logge ind for at skrive en note

Søren Ulrik Thomsen - Musikken i lyrikken

Det er ikke et nyt fænomen, at lyrikken har en vis musikalitet i sig selv. Hvad enten et digt er formet efter et bestemt metrisk system eller er frit, som i den moderne digtning, vil der være tale om en ofte meget bevidst stillingtagen til betoning, rim, assonans osv. Alt sammen lydlige fænomener, som rækker ud imod en musikalsk forståelse.

Du skal logge ind for at skrive en note
Du skal logge ind for at skrive en note

I klippet ovenfor fra filmen "Jeg er levende" (af Jørgen Leth, 1999), taler forfatteren Søren Ulrik Thomsen om digte som musik. Poesien er musikalsk, og man skal have gehør for at kunne fange det, siger han. Man beskæftiger sig med ordenes betydning, når man tænker og ser (læser/skriver). Man beskæftiger sig med ordenes musikalitet (klanglighed/lydlighed), når man sanser og hører.

“Det rigtig gode digt, det står og vipper mellem øret og øjet

og ingen af de to sanser må dominere”

Du skal logge ind for at skrive en note

Mads Mygind - Lyrikkens lydlighed

Mads Mygind er en yngre digter, der også i høj grad arbejder med ordenes lydlighed i sin digtning. Her fortæller han om sit arbejde.

Du skal logge ind for at skrive en note

Om at skrive

Du skal logge ind for at skrive en note

Man kan arbejde med noget indhold, noget mening, noget semantik på den ene side og noget form, noget lyd, noget sprog på den anden side.

Du skal logge ind for at skrive en note

Om at læse tekster op

Du skal logge ind for at skrive en note

Jeg synes det er interessant at prøve nogle lydlige muligheder af i en tekst.
[Når jeg læser op] er jeg enehersker over, hvordan skal den her tekst nu lyde, for der står jeg for at træffe alle de valg, man kan stå over for som læser af en tekst.

Du skal logge ind for at skrive en note

Om inspirationen fra musikkens verden

Du skal logge ind for at skrive en note

Jeg kan nærme mig noget musikalsk i oplæsningen
Jeg er inspireret af [rapmusikkens] måde at fremsige og tænke tekst på

Du skal logge ind for at skrive en note

Schweppenhäuser/Thomsen og Morten Søndergaard - Hjertets abe sparker sig fri

Albummet "Hjertets abe sparker sig fri" er et samarbejde imellem forfatteren Morten Søndergaard og musikerne Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen, hvori de bevidst arbejder med at integrere tekst, stemme og musik i et samlet hele. En vigtig dimension i arbejdet har været, at sørge for, at stemmen ikke ville fylde mere i lytterens bevidsthed end musikken. Nedenfor giver musikerne eksempler på lagene i musikken og arbejdet med at gøre stemme og musik til ligeværdige elementer i det samlede udtryk.

Du skal logge ind for at skrive en note

Om stemmens evne til at suge opmærksomhed til sig

Du skal logge ind for at skrive en note

Om forskellen på gentagelse i lyd og på skrift

Du skal logge ind for at skrive en note

Om at manipulere talen, så den ikke overskygger musikken

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761635655. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017